Brænder du for debat og argumentation Følger du med i aktuelle dagsordener inden for politik, kultur og samfund, og vil du være med til at skabe fremtidens kritiske røster i den offentlige debat Så er du måske den praktikant, vi leder efter til efterårssemesteret på Politikens Debattør- og Kritikerskole.
Kritikerskolen er et af Danmarks stærkeste talentudviklingsprogrammer for unge, der vil blande sig i den offentlige debat. Siden 2013 har vi uddannet over 2000 unge i København, Aarhus og resten af landet i skriftlig og mundtlig debat, og vi har samarbejdet med en lang række politikere, journalister og debattører for at give deltagerne en skarp forståelse af debatkultur, medielogik og de færdigheder, der skal til for at trænge igennem med sine budskaber i den offentlige samtale.
Om Praktikstillingen
Hovedopgaven for praktikanten er at være en del af Kritikerskolens efterårsforløb i København. Det indebærer blandt andet:
- Research og kontakt til debattører, undervisere og journalister
- Tilrettelæggelse af kritikeraftener og andre debataktiviteter
- Afvikling af undervisning, møder og events
- Kommunikationsopgaver, herunder SoMe og kommunikation med deltagerne
- Løbende udviklingsarbejde på Kritikerskolen og nye formater
Der vil også være mulighed for at engagere sig i andre af Politikens talent- og debatprogrammer, herunder vores aktuelle debatformat Åben Onsdag og andre journalistiske events.
Praktikforløbet ligger fra september 2025 til og med januar 2026, men vi er fleksible i forhold til studieforløb, eksamener og andre forpligtelser.
Vi Forestiller Os, At Du
- Læser en relevant uddannelse som retorik, journalistik, kommunikation, samfundsvidenskab eller noget helt andet
- Er en stærk skribent, der kan se, hvornår et debatindlæg fungerer – og hvordan det kan blive bedre
- Følger samfundsdebatten og har en fornemmelse for aktuelle dagsordener og vigtige stemmer
- Er opsøgende og ikke er bange for at ringe til debattører, politikere og journalister
- Har erfaring med eller lyst til at arbejde med eventafvikling, booking af panelister og debatformater
- Er kreativ og idérig, når det kommer til at udvikle nye formater og måder at styrke den offentlige debat
- Kan tage aftenarbejde og evt. weekendarbejde nogle få gange om måneden
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:
- Har praktisk erfaring med journalistik, kommunikation eller retorik
- Har erfaring med at give feedback på tekster eller undervise
- Har erfaring med SoMe og andre digitale formater
Hvad Du Får Ud Af Praktikken
Som praktikant på Politikens Debattør- og Kritikerskole får du hands-on erfaring med at tilrettelægge og afvikle debatarrangementer, rådgive om debatindlæg og kommunikation samt udvikle og eksperimentere med nye formater til den offentlige samtale. Du får indsigt i, hvordan debatstof skabes og formidles, og hvordan et stort mediehus arbejder med aktuel debat og talentudvikling.
Du bliver en del af et engageret team, hvor du får frihed til at præge forløbet og mulighed for at udvikle dine journalistiske, retoriske og analytiske kompetencer i praksis. Derudover får du erfaring med research, booking og kommunikation, og du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med Politikens Live-redaktion og debatredaktionen.
Vi tilbyder også en erkendtlighed på 3.608 kroner om måneden.
Sådan Søger Du
Send din korte, motiverede ansøgning (maks. én A4-side) og dit CV via formularen senest søndag d. 6. april 2025 kl. 23.59. Vi vil gerne høre, hvorfor du søger stillingen, hvad du brænder for inden for debat og journalistik, og hvordan du kan bidrage til Politikens Debattør- og Kritikerskole og vores debataktiviteter. Vi kalder til samtaler umiddelbart efter i løbet af uge 15 inden påskeferien begynder.
For spørgsmål om stillingen, kontakt projektleder Jacob Christian Eriksen på [Confidential Information] / 31406198. For mere information om Politiken Live, kontakt livechef Lise Ring på [HIDDEN TEXT] / 61467262
JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere
JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland og Norge. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi 12 lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.900 medarbejdere og havde i 2023 en omsætning på mere end 3,8 mia. kr.